Anmeldelse

ABRA

Kan en bog være interaktiv? Kan litteratur på papir og digitalt indhold spille meningsfuldt sammen? Abra er en levende tekst, der forener kunstnerbogen med ipad´en. Ifølge forfatterne selv er dette værk ”en udforskning og fejring af bogens potentialer i det 21. århundrede”.

Af Martin Campostrini

Værket er sammensat af en håndlavet bog, trykt med varmefølsomt blæk, der reagerer på læserens ånde eller varme hænder, og en app, hvor
læseren påvirker teksten ved at ae eller gnubbe på ordene. Bogen såvel som app’en ansporer læseren til at se selve siden som en grænseflade, der skal røres og sanses. Mens den fysiske bog kun kan opleves på udstillinger kan appen downloades gratis til iPad eller iPhone.

Appen præsenterer sig på en sort baggrund med en tekst i grønne og lilla farver. Den indledende tekst er levende og bevægelig. Man kan påvirke den på forskellige måder ved at slette, forandre tilføje egne ord eller man kan kaste ”spells”/ fortryllelser over teksten som skaber uforudsigelige mutationer af teksten. Tilsvarende kan man på et hjul under det dominerende tekstområde ændre de mønstre som opstillingen danner. De visuelle forandringer er bevidst langsomme og glidende, så digtet fremstår som en flydende substans vi kan observere og manipulere.  Et sjovt element er at sætte egne ord ind, som man så derefter kan gnubbe på og opleve ændre sig i samspil med teksten og efter appens egen poetiske logik.

ABRA skabe en sanselig og magisk stemning hvor vi observerer forandringerne i digtet som i en flydende substans vi rører rundt i med fingeren. Den litterære oplevelse opstår først når man kaster sig ud i legen med den magiske og sanselige interaktion med appen. Det er altså ikke en tekst man skal læse fra ende til anden, men et visuelt ordunivers formet af brugerens involvering.

Abras unikke forening af papirets sanselighed og digital brugerinvolvering, gjorde, at den blev valgt som vinder af den internationale Turn on Literature pris, der i forbindelsen med udstillingen af samme navn blev uddelt af bibliotekerne i Roskilde, Bergen og Rumnico Valcea.

ABRA er et mange eksempler på at digital interaktion og visuel poesi kan gå smukt hånd i hånd. Frit tilgængelig på nettet finder man eksempelvis Dan Wabers berømmede ”Strings” (http://vispo.com/guests/DanWaber/), der stadig er et besøg værd.

Link: www.a-b-r-a.com

Appstore: https://itunes.apple.com/us/app/abra-a-living-text/id969877028?mt=8

 

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer