Bog

Kvinde i et århundrede

Af (
2017
)

Anmeldelse

Kvinde i et århundrede af Stig Dalager

Interessant roman om en af Europas første kvindelige filosoffer og hendes venskab med Rene Descartes.

Romanen tager sin begyndelse i 1600-tallet, da prinsesse Elisabeth af Bøhmen kom til verden. Hun var født ud af en fornem slægt og var ikke bestemt for noget særligt. Den lille prinsesse var dog ikke helt almindelig. Hun var meget interesseret i sine brødres undervisning og var ekstremt videbegærlig. Hun drømte om at komme på universitetet, men det lå langt uden for hendes rækkevidde.

Der skete store forandringer i Elisabeths barndom både familiemæssigt og personligt. Samfundet var midt i en brydningstid med nye tanker, og Elisabeth greb dem hurtigt og var en habil diskussionspartner, også ud i filosofien. Herigennem lærte hun den franske filosof Rene Descartes at kende. De fik et langt og tæt venskab, som hele tiden satte nye spændende emner i verden til stor glæde for dem begge. 

Historien fortælles af Elisabeths kammerpige, som blev som en fortrolig veninde, fordi de kunne tale om alt. Læserne får en god indsigt i Elisabeth liv. Nok var hun fattig, men alligevel glad og nysgerrig på tiden og ikke mindst på alle de interessante mennesker, som tegnede tidens tanker. Som kvinde fik hun lov at lade sin intelligens skinne igennem.

Romanen myldrer med historiske referencer, og forfatteren har gjort et kæmpe researcharbejde. Der er rigtig mange detaljer, som gør det lidt svært at holde styr på historien. Desværre har man valgt, at udgive romanen i en meget lille skriftstørrelse. Dalager har tidligere skrevet andre historiske romaner, f.eks. ’Det blå Lys’, som absolut også er meget læseværdig.

Bogdetaljer

Forlag
People's Press
Faustnummer
52914108
ISBN
9788771804812
Antal sider
409

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer