Bog

Sommerfugledalen

Af (
1991
)

Anmeldelse

Sommerfugledalen af Inger Christensen

Stor moderne digtning i en klassisk form. Digtkredsen er allerede en klassiker og smuk som en sommerfugl.

Anbefalet af bibliotekar Vibeke Hove Hansen, Roskilde Bibliotek


Et requiem er en dødsmesse, og døden er et helt centralt motiv i ”Sommerfugledalen”, men det er også en hyldest til det sårbare liv.

Digtene er skrevet i den klassiske, rimede sonetform, som består af 14 linier. Hver sonet, som fylder en side har 2 strofer med 4 verselinier og 2 strofer med 3 verselinier. Sonetterne er bundet sammen til en sonetkrans bestående af 15 sonetter, hvor sidste verselinie i en sonet bliver første verselinie i den næste. Alle disse første 14 verselinier gentages i den sidste 15. sonet, mestersonetten, som både samler det hele op i slags konklusion og åbner for nye fortolkninger. Formen er ældgammel og meget stram, men det giver digtet drivkraft, at så mange linier gentages, sættes ind i en ny sammenhæng og derved ændrer betydning.

Digtet åbnes med et fantastisk syn af sommerfugle, som flagrer op i middagsheden i en dal i Sydeuropa. Det emmer af farver og varme. For jeget vækker de flyvende sommerfugle erindringsglimt fra barndommen, og således indledes de centrale motiver: erindringen, naturen, kærlighed, liv og død. Jeget spejler sig i naturen og indser, at hun selv er en del af den.

Sommerfuglen gennemgår en speciel biologisk forvandling samtidig med, at den også er et gammelt poetisk symbol på livets skønhed og flygtighed. Der er en dobbelthed og mange betydningsniveauer  i forholdet  mellem natur, poesi og sprog.  De mange sommerfugle nævnes ved navn, og der er både dag- og natsommerfugle.

Det er umiddelbart betagende læsning og mange lag kan afdækkes i det fortættede sprog.

Modsætningen mellem den stramme komposition og de flagrende lette sommerfugle er meget elegant.

Dødsbevistheden bliver mere og mere fremadskridende. Jeg’et reflekterer over livet og døden. I den sidste sonet forliger hun sig med døden og kan se den i øjnene, men verden er mangfoldig og rummer mange stunder af lykke.


Brøndum, 1991.  XV sider, tavle

Læs Pletskud om digtsamlingen Alfabet
Læs artiklen om digtsamlingen Det

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Analyse

Christensen, Inger - Sommerfugledalen

30.dec.15

Et menneske spejler sig i naturen, og står ansigt til ansigt med sin dødelighed. Gennem sin form viser Sommerfugledalen os evigheden i øjeblikket - sonetkransen er et net, hvori digteren fangede den flygtigste sommerfugl af alle.

Inger Christensen (1935-2009) er for længst gået over i litteraturhistorien som Danmarks centrale systemdigter. Flere af hendes værker, bl.a. Alfabet, trækker kraftig inspiration fra matematikken, og måden vi får øje på den i naturen, gennem plantelivets former. I sin sidste digtsamling, Sommerfugledalen (1991) går Inger Christensen i dialog med et klassisk digtsystem, nemlig sonetten.


Sommerfugledalen er dybt optaget af natursansningen, af at indfange et øjeblik og spejle evigheden i det. Værket skrider fremad som en sommerdøsig tankerække: Fortryllet og bombarderet af sanseindtryk, forsøger vores digterjeg at generobre jordforbindelsen, midt i alle sine associationer. For hvordan kan lyset vække minder og dødsfrygt, endda antyde andre universer, bare ved måden det falder ind gennem en sværm af insekter? I Sommerfugledalen har man fornemmelsen af at alting opstår og går til, lige nu. Mellem sansning af verden og mening i universet er der en afgrund – men måske, antyder Christensen, kan kunsten være der hvor vi bygger bro? På den måde er Sommerfugledalen også et digt om at digte, et stykke metapoetisk litteratur.

Sommerfugledalen består af 15 digte, skrevet i den klassiske form kaldet sonetten. Samtidig hænger digtene sammen i en såkaldt sonetkrans. Det vil sige, at hver sonets afsluttende linje er åbningslinjen i den næste – lige op til det sidste digt, som sammensætter de 14 foregående førstelinjer til én opsummerende sonet. Sonetten er en traditionsrig digtform, hvis rytme og rim foregår efter et stramt skema. Genren er opfundet i 1200-tallet i italienske hofkredse, hvorfra den udbredtes i forskellige former af bl.a. Dante Alighieri og Petrarca. Den forgrenede sig bl.a. til England, hvor den fik den form man kan læse hos William Shakespeare. En sonet har 14 linjer, som typisk er fordelt på fire strofer: to kvartetter á fire linjer, samt to terzetter á tre linjer. Fra strofe til strofe sker der gerne en refleksion, en indre diskuterende bevægelse i sonetten– i traditionen er det tit overvejelser omkring den elskede, og hvordan den skønhed han eller hun besidder hænger sammen, og hvor jeg'et står i forhold til vedkommende. Sonetten er en genre, der kan tænke!

Det er på den måde værd at notere, hvor vanskeligt det er at få en hel sonetkrans til at gå op i en højere enhed. Sommerfugledalen er faktisk relativt symmetrisk – det er altså kun få steder, Christensen må lave undtagelser for at få tingene til at gå op. Generelt hedder rimskemaet ABAB CDCD EFE GFG - af og til med variationer, f.eks af kvartetterne til ABBA CDDC, eller EEF FCC i terzetterne. Variationerne i form er selvfølgelig til for at indholdet kan gå op, så værket i sin helhed kan få den rigtige, reflekterende udvikling.


Første sonet begynder en varm middagstime, da en vrimmel af sommerfugle pludselig omringer vores digterjeg på en tur gennem det fremmed lydende Brajcinodalen: ”De stiger op, planetens sommerfugle/ som farvestøv fra jordens varme krop,/ zinnober, okker, guld og fosforgule,/ en sværm af kemisk grundstof løftet op/” (Sonet I)

Jeg'et er overvældet over det nærmest overjordiske farveflimmer. Er der en psykose på spil? Er der opstået en slags tids-loop, hvor billeder fra barndommen dukker op igennem? Nej, ræsonneres det – det er simpelthen selve lyset, der har en evne til at lave illusioner for øjet af mennesket. Læg mærke til, hvordan digteren lige fra start sætter forskelligt tankegods i spil i sin poesi – både kemi (grundstof), biologi (insektnavne), kristendom (”lysets engel”) og mytologi (”Apollo”) har et ord med på vejen.  På den måde kan hun, så at sige, slå til emnet fra alle vinkler, inden sonetten når til sin første konklusion, magien finder sted i sansningen.

Idet digterjeg'et begiver sig videre, har de sanselige indtryk forskellig indvirkning. Tidsfornemmelsen går i opløsning, og barndomsminder sætter gang i en mere dyster associationsrække; sommerfuglepupperne minder om forvandling, fødsel og død. Selvom tanken ”at blomstringen har rod i alt det rådne” (Sonet IV) bare minder om, at livet aldrig undslipper døden, savnet og sorgen som grundvilkår, fascinerer det stadig digterjeg'et - ”kun glimt af af skræk og skønhed går i ring/ som påfugleøje flagrer de omkring” (Sonet V)

Jeg'et er målløs. På den ene side er hun magtesløs, men alligevel mærker hun en følelse af umiddelbarhed, som ”gør livet sommerfuglelet at huske” (Sonet VI). Det fremkalder et minde om en forelskelse – i kærligheden smelter man sammen, og oplever momentant en evighedsfølelse, som man ved ikke varer ved. Det er den kamp, der er det store ved det. Christensen stiller så spørgsmålet – hvad nytter det at elske og leve, når vi bare skal dø? Når selv det at mindes dem, vi har mistet, er at opleve en flig af døden? Hun søger endnu engang svaret i sansningen, i syner af sommerfugle der skifter form og camouflerer sig. Hvis naturen lever af at indoptage former, så må sproget også kunne gøre det, ”hvis det kan dulme angsten for det øde/ at kalde sommerfuglene for sjæle/ og sommersyner af forsvundne døde”(Sonet X)?

Med fornyet kraft mindes hun sin far, der lærte hende navnene på alverdens kryb - tankerne henledes med det samme på de forskellige sommerfugle, der dukker op med navns nævnelse i hvert digt, og fungerer som ledemotiv værket igennem. I det hele taget bidrager disse navne, ikke bare med poetiske antydninger, men også tematisk – ”månemåler”, ”påfugleøje”, et cetera., beskæftiger sig jo på forskellige måder med sansning. Navngivningen af dyr og planter er jo også et centralt led i den videnskabelige og sproglige ordning af en kaotisk verden.

Forandringen er altså et naturprincip, et princip som digteren kan modsvare med sprog. Den poetiske metafor har en kraft, der skaber forbindelser på tværs af døden: ”Jeg leger derfor gerne skovhvidvinge/ og sammensmelter ord og fænomen/ jeg leger perlemåler for at bringe/ alverdens leveformer ind i én./” (Sonet XIII) Erkendelsen af døden ligger i sansningen – men ved at skildre den som digt, laver man en form til at fange og indkapsle øjeblikket i. Hun kan endda svare døden: ”Jeg hører godt, du kalder mig for ingen,/ men det er mig, der svøbt i kejserkåbe/ ser dig an fra sommerfuglevingen” Fra at være naglet til jorden af dødsangsten, har hun i sin poetiske behandling af det forgængelige skabt en form, hvori man kan opleve en ligevægt mellem mennesket og døden – en form med længere levetid end både sommerfugle og mennesker.

Som klassisk digtform er sonetten optaget af form og symmetri. I den klassiske kunsts verdensbillede er det, som fuldender et værk først og fremmest, at det sætter sit emnestof på harmonisk form. Dermed ”beviser” digteren nemlig, at der ligger en harmonisk og skøn struktur i verden – i digtet kan man se verden gå op. Derfor er sonetkransen også en noget nær perfekt genre, fordi den har et budskab indbygget i formlen: Efter 14 digte, der er hægtet sammen som perler på en snor, viser den 15. sonet, at de tilsammen udgør ét smykke. Man kan forestille sig et helt symmetrisk snefug, som, når man zoomer ind, viser sig at være udgjort af mindre, identiske snefnug.

Inger Christensen er som moderne systemdigter lige så optaget af form, men fra en noget anden vinkel. Modernisten laver netop systemer og skemaer til at vise, at mennesket kan konstruere systemer, bygge noget der er større end det enkelte menneskeliv. Når man læser Sommerfugledalen, fornemmer man hen ad vejen, hvordan sonetkransen er den perfekte form til at behandle på de temaer, der er i værket. For i det moderne verdensbillede er universet ikke harmonisk, verden er fuld af forandring og forfald, former, der hele tiden opstår og forsvinder. Ved at bruge den cirkelformede sonetkrans, har Inger Christensen tegnet et portræt af døden og det forgængelige, i en form bygget på et uendelighedsprincip.

Sommerfugledalen stiller skarpt på den poetiske magi, der ligger i de mindste detaljer. Naturen er yndefuld i al sine forvandingskraft, men også skræmmende fordi døden ligger på lur i hver puppe eller blomsterknop. Med sin sidste digtsamling har Inger Christensen indkapslet dette dirrende åndedrag i en klassisk form - sonetkransen er det net, hvori digteren fangede den flygtigste sommerfugl af alle. 


BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af
Bibliotekar Mette Francke, Vejle Bibliotekerne 


LITTERATUR OM BOGEN

Bøger

99.4 Christensen, Inger
Bach, Hardy: Sommerfugletilstanden: et essay om den poetiske tænkning i Inger Christensens Sommerfugledalen. - Multivers, 2014. - 144 sider. 
Fortolkning af Sommerfugledalen.

Afsnit i bøger

81.04
Bach, Hardy: Syv romantiske fortællinger. - Multivers, 2013.
(heri s. 215-236: Det romantiske møde i Sommerfugledalen - om poesi og filosofi i Inger Christensens sonetkrans.).

81.65
Skyum-Nielsen, Erik: Engle i sneen: lyrik og prosa i 90´erne. - Gyldendal, 2000.
(heri s. 96-113: Lidenskabens struktur: Inger Christensen og sonetten). 

81.65
Vandmærker: nærlæsninger af ny dansk litteratur. - Dansklærerforeningen, 1999. 
(heri s. 241-250: Sonettens syvtal). 
Om Inger Christensens forfatterskab, herunder Sommerfugledalen. 

81.69
Nielsen, Erik A.: Lyrikere: 15 udlægninger og et digt. - Forlaget Spring, 2001.
(heri s. 252-265: Sorgens symmestri: Om Inger Christensens Sommerfugledalen). 

99.4
Sprogskygger: læsninger i Inger Christensens forfatterskab. - Århus Universitetsforlag, 1995.
(heri s. 186-209: Mads Fedder Henriksen: Blikket i fokus - projektioner på og fra Inger Christensens sonetkrans). 

Artikler i tidskrifter

05.56
Café Existens. - A Weidar.
(heri 1992, nr. 15, s. 62-67: Mikael van Reis: Inslaget och ränningen: Ars memoria i Inger Christensens, Henrik Nordbrandts och Søren Ulrik Thomsens senaste diktsamlinger). 

05.6
Janus: bidrag til en fremtidig kultur.
(heri nr. 1, 1992, s. 2-6: Hugo Johansen: Døden ser dig an fra sommerfuglevingen). 

26.205
Præsteforeningens blad. - Den danske Præsteforening.
(heri nr. 33, 1999, s. 718-721: Svend Bjerg: Realpræsens: Inger Christensens Sommerfugledalen. Et requiem). 

37.1489605
Dansk Noter. - Dansklærerforeningen.
(heri nr. 1, 1998, s. 7-14: Erik Skyum-Nielsen: Lidenskabens struktur: Inger Christensen og sonetten). 

80
Trappe Tusind. - Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.
(heri marts, 2009, s. 14-17: Lilian Munk Rösing: Når sommerfuglen er en blotter).

81.5
Reception: tidsskrift for nordisk litteratur. - Institut for Nordiske Studier og sprogvidenskab.
(heri nr. 52, 2003, s. 14-21: Thomas BoThomsen: Larve, puppe, imago: forvandlinger i Inger Christensens Sommerfugledalen). 

81.605
Synsvinkler: tidsskrift for nordisk litteratur og sprog.
(heri nr. 33, 2006, s. 69-86: Ann-Kristin Henriksen: Samtaler med de døde - en læsning af Inger Christensens Sommerfugledalen). 

81.605
Synsvinkler: tidsskrift for nordisk litteratur og sprog.
(heri nr. 40, 2009, s. 47-71: Anders Schmidt Thorsen: Lighedstegn - en semiotisk læsning af Inger Christensens Sommerfugledalen med særligt hensyn til ikonicitet). 

81.6505
Spring: tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri nr. 11, 1997, s. 47-65: Kaare Nielsen: Spredte spejlinger i Inger Christensens Sommerfugledalen). 

81.6505
Spring: tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri nr. 18, 2002, s. 154-170: Brian Andreasen: Det ustadiges ro: en studie i Sommerfugledalens dødsindsigt). 

81.6505
Spring: tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri nr. 25, 2007/2008, s. 82-95: Hardy Bach: Det romantiske møde i Sommerfugledalen: om poesi og filosofi i Inger Christensens sonetkrans).  

81.6505
Spring: tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri nr. 26, 2008, s. 76-90: Lilian Munk Rösing: Hvad nu hvis sommerfuglen er ekshibitionist? ). 

81.6505
Spring: tidsskrift for moderne dansk litteratur. 
(heri nr. 26, 2008, s. 91-109: Anne Gry Haugland: "Jeg ser, at støvet løfter sig en smule": poetiske erkendelsesformer i Inger Christensens Sommerfugledalen). 

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 19/6 1999: Liselotte Wiemer: Terningens syvtal). 

Anmeldelser i tidsskrifter

37.41
Højskolebladet. - Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
(heri nr. 2, 1993, s. 26-27: Tove Bloch: Tre digtsamlinger) 

81.17
Litteraturmagasinet Standart: anmeldelser af ny litteratur.
(heri nr. 5, 1991, s. 27: Lisbeth Bonde: Digteren som sprogets utrættelige iværksætter). 

Anmeldelser i aviser

24/9 1991 Jørgen Johansen i Berlingske Tidende
21/9 1991 Det fri Aktuelt
20/9 1991 Christian Bundegaard i Information
20/9 1991 Per Højholt i Jyllands-Posten
21/9 1991 Claus Grymer i Kristeligt Dagblad
20/9 1991 Thomas Bredsdorff i Politiken
5/2 2005 Kristian Ditlev Jensen i Politiken
20/9 1991 Bo Green Jensen i Weekendavisen 

GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger

99.4 Christensen, Inger
Sprogskygger: læsninger i Inger Christensens forfatterskab / redigeret af Lis Wedell Pape. - Aarhus Universitetsforlag, 1995. - 234 sider.
Indhold: Inger Christensen: Silken, rummet, sproget, hjertet. Lis Wedell Pape: Mellemord ; Tilstande : Inger Christensens essayistik. Unni Andreasen: Med ryggen til poesien : læsninger i Inger Christensens digtsamlinger Lys og Græs. Preben Kjærulff: En fortælling om sprogets virkelighed. Anne Munch Terkelsen: En puls uden krop. Mads Dupont Heidemann: Bernardinos himmelrum ; Poesiens supplerende bevægelse. Kim Forum Jacobsen: Stopped flow. Annette Bøgh: Vingeslag. Mads Fedder Henriksen: Blikket i fokus : projektioner på og fra Inger Christensens sonetkrans.

99.4 Christensen, Inger
Tegnverden : en bog om Inger Christensens forfatterskab / Redaktion Iben Holk. - Centrum, 1983. - 262 sider.
Indhold: Niels Egebak: "Naturen denne samtalepartner". Pia Tafdrup: Genesis kvinde drøm som begynder. Hanne Cordius Dam: Den naturbundne vision. Per Aage Brandt: Kritik af livet. Jette Lundbo Levy: Kritik af inderligheden. Iben Holk: Det egentlige/Det usigelige ; Fra labyrinten. Steffen Hejlskov Larsen: Spejlet, ornamentet og den vilde tanke. Per Stig Møller: I labyrinten. Lisbeth Møller Jensen: Moderen og modernisten. Henrik Lundgren: Forestillinger i spejlkabinettet. Bertel Haarder: Universets forsøgsdyr. Keld Zeruneith: Alfabetisk entropi. Pia Raug: Reflekser. Refleksioner.

Afsnit i bøger

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind. 
(i bind 4, s. 136-143: Lis Wedell Pape: Kønnets, sprogets hvisken : om Inger Christensen).

81.6
Danske forfatterskaber: 1950-1985. - Systime, 2005-.
(i bind 3: Fra modernisme til postmodernisme, s. 187-207: Systemernes sprogkunst: Inger Christensen). 

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon /  redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad.
(i 1. udg. 1999, s. 106-109; i 2. udg. 2003, s. 81-85: Johannes Fibiger: Inger Christensen).

81.6
Litteraturens veje / Johannes Fibiger, Gerd Lütken. -  Gad.
(i 1. udg. 1996, s. 338-341; i 2. udg. 2003, s. 355-357).

81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen ... [et al.]. - Gyldendal Uddannelse. - 2 bind.
(i bind 2, 6. udg.2001, s. 36-38).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. – Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 4, s. 229-238: Keld Zeruneith: Inger Christensen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave  / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind. 
(i bind 2, s. 377-393: Lis Wedell Pape: Inger Christensen).

81.65
Blixen, Brøgger og andre danske damer / redigeret af Bodil Wamberg. - Centrum, 1985. 
(heri s. 133-145: Uffe Harder: Om Inger Christensen og andre kvindelige lyrikere).

81.65
Jørgen Gustava Brandt: 80 moderne danske digtere : præsentation & portræt : essays. – Gyldendal, 1988.
(heri s. 38-42: Inger Christensen).

81.65
Hugo Hørlych Karlsen: Skriften, spejlet og hammeren: En kritisk analyse af en række nyere eksperimentelle danske forfatterskaber. - Borgens forlag, 1973.  
(heri s. 265-284: Inger Christensen: Formningens form).
Universistetsniveau.

81.65
Anne Birgitte Richard: Kvindeoffentlighed 1968-75: Kvindelitteratur og kvindebevægelse i Danmark. - Gyldendal, 1978.  
(heri s. 88-113: Modernismen der fortsatte).
Især s. 90-96 om Inger Christensen.

81.65
Erik Skyum-Nielsen: Modsprogets proces: Poesi-fiktion-psyke-samfund: Essays og interviews om moderne dansk litteratur. - Arena, 1982.  
(heri s. 89-105: "Man får lyst til at holde det hele i bevægelse": poesien og systemerne).
Interview om systemer og poesi med udgangspunkt i Alfabet.

81.65
Peter Øvig Knudsen: Børn skal ikke lege under fuldmånen : forfatterportrætter. - Brøndum/Aschehoug, 1996. - 263 sider.
(heri s. 221-260: Inger Christensen).
Interview.

81.69
Klaus B. Mortensen: Himmelstormerne: En linje i dansk naturdigtning. - Gyldendal, 1993. - 322 s.
(heri s. 269-274: En antimetafysiks metafysik).

81.69
Asger Schnack: Tre kvindelige lyrikere: Et essay. - Nansensgade Antikvariat, 1991. - 55 sider.
(heri s. 29-41)
Bemærk essays.

99.1
Det 20. århundrede : de 100 mest betydningsfulde personer i Danmark /
redigeret af Claus Hagen Petersen & Connie Hedegaard. -  Aschehoug, 1999. 
(heri s. 60-63: Asger Schnack: Inger Christensen).

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen ... . - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind.
(i bind 1, s. 307-309: Elisabeth Møller Jensen: Inger Christensen).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.  
(i Biografier, s. 85-86: Jan Aage Rasmussen: Inger Christensen).

99.3816
Twentieth-century Danish writers / edited by Marianne Stecher-Hansen. - Gale Research Company, cop. 1999. - xxii, 519 sider. - (Dictionary of literary biography ; volume 214). - (A Bruccoli Clark book).
(heri s. 89-96: Thomas Satterlee: Inger Christensen).
Introduktion til forfatterskabet på engelsk.

Artikler i tidsskrifter
05.6
Mak
(heri 1969, nr. 3, s. 25-29: Erik Thygesen: Død uden retning: Liv uden retning).

80
Trappe Tusind. - Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.
(heri marts, 2009: Inger Christensen: Særnummer). 

80.5
Bonniers Litterära magasin. - Albert bonniers Forlag.
(heri 1986, årg. 55, nr.6, s. 412-416: Lars Nygren: Om Inger Christensen).
På svensk. 

80.5
Det Danske Akademi. - Gyldendal.
(heri 1974/1981, s. 311-317: Klaus Rifbjerg: Kjeld Abell-prisen 1978: Klaus Rifbjergs tale for Inger Christensen 19. september 1978).

80.5
Krtik. - Gyldendal.
(heri 1975, nr. 33, s. 86-117: Keld Zeruneith: Skriften som evighedsmaskine - omkring Inger Christensens digtning).
Om hovedtemaer og udviklingsgangen i Inger Christensens digtning - videreføres i en tolkning af Azorno.

80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 2002, nr. 155/156, s. 65-75: Anne Gry Haugland: Mønsterdigtning : betydningsvækst i Inger Christensens lyrik).

80.5
Transit: Litterært tidsskrift
(heri 1988, s. 26-37 Lis Wedell Pape: Mellem græs og skrift).
Analyse af Inger Christensens digte (Græs, Det og Alfabet) og en placering af forfatterskabet i den danske lyriske modernisme i 1960'erne og frem.

80.5
Vinduet : Gyldendals tidsskrift for litteratur.
(heri 1985, nr. 1, s. 2-9: Jan Kjærstad: En kombinasjon av verden og meg selv).
Interview om forfatterskabet.

81.5
Norsk litterær årbok. -  Det norske Samlaget.
(heri 1992, s. 25-36: Jette Lundbo Levy: Samtale med Inger Christensen).

81.5
Reception : tidsskrift for nordisk litteratur. - Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet.
(heri 1999, nr. 37: Birgitte Iversen: Inger Skriftensen: Et møde med Inger Christensens forfatterskab i de norske fjelde).
Referat af forskellige foredrag fra Inger Christensen-seminar på Lysebu i Norge.

81.6505
Spring: tidsskrift for moderne litteratur. - Forlaget spring.
(heri 2002, nr. 18, s. 8-34,: Neal Ashley Conrad: Det svmlende punkt: Synsvinkler på forfatterskabet: Samtale med Inger Christensen).
Interview, bredt dækkende hele forfatterskabet.

81.6505
Spring: tidsskrift for moderne litteratur. - Forlaget spring.
(heri 2002, nr. 18, s. 115-124: Christine Seedorff: Utopi og dementi: Inger Christensens poetik i spændingsfeltet mellem skabelse og opløsning af betydning).
Inger Christensens poetik holdes blandt andet op mod Descartes og Maurice Merleau-Ponty.

91.7
Romantik: journal for the study of Romanticisms
(heri 2014, nr. 3, s. 91-97: Anne Gry Haugland: Native and deep-roted: positions in Inger Christensen´s philosophy of nature). 

Artikler i aviser

Berlingske Aftenavis
(heri 9/8 1969: Martin Hartung: Jeg fik UG i parentes).
Interview: Hvordan jeg blev forfatter.

Information
(heri 1/8 2005: Tue Andersen Nexø: Kan man læse Inger Christensen?) 

Information
(heri 6/1 2009: Erik Skyum-Nielsen: Hej Verden).
Nekrolog. 

Jyllands-Posten
(heri 29/12 1998: Marianne Juhl: Fra skrædderens til digterens værksted).
Interview i forbindelse med udgivelsen af Inger Christensens samlede værker.

Politiken
(heri 5/1 2009: Thomas Bredsdorff: Inger Christensen var enestående i dansk litteratur).
Nekrolog. 

Politiken
(heri 10/1 2009: Peter Wivel: Inger Christensen hyldet i europæiske aviser).
 

Dvd, cd:

99.4
Christensen, Inger
Inger Christensen - cikaderne findes [film (dvd)] : en portrætfilm / manuskript, instruktion og produktion Jytte Rex. -  Another World Entertainment, 2009. - 1 dvd-video (55, 40 min.) : farve med sort-hvide sekvenser
Digteren Inger Christensen (f. 1935) fortæller i lejligheden på Østerbro om sit liv og arbejde og læser op af sine vigtigste værker
Dansk tale, samt sporadisk tysk tale med danske undertekster     
Inger Christensen fortæller i lejligheden på Østerbro om sit liv og arbejde og læser op af sine vigtigste værker

Digterstemmer (cd)] / ide: Lene Wissing ; redaktion: Christian Yde Frostholm, Morten Søndergaard og Lene Wissing. -  Foreningen af digterstemmer : og AFSNIT P, 1996. - 1 compact disc (70  min.) Digte af Inger Christensen ... et al. ; udvalgt og læst af forfatterne. Bidrag af: Inger Christensen, Per Højholt, Pia Juul, Peter Laugesen,  Henrik Nordbrandt, Søren Ulrik Thomsen. 
Inger Christensen læser 10 digte op fra Alfabet.

Inger Christensen: Inger Christensen (cd). – Booktrader, 2000. – 1 cd (ca. 37 min.). - (Booktraders lyrikcd ; 9) (Booktrader records book ; 11).
Inger Christensen læser op af udvalgte digte fra: Alfabet og Sommerfugledalen.

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Nyere danske forfattere
Præsentationer af danske forfattere og deres værker. Produceret af forfatteren og kritikeren Jakob Brønnum for Det Kongelige Bibliotek.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om forfatteren. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter. Under artiklen er der henvisning til artikel om forfatteren i Dansk biografisk leksikon.

Wikipedia (engelsk udgave - mere udførlig end den danske)
Artikel om forfatteren. Alle kan lægge artikler ind og frit redigere i alt materiale på siden.

Youtube
Inger Christensen læser op fra Sommerfugledalen, Universitetet i Agder, 18. juni 1997. 

Bogdetaljer

Forlag
Brøndum
Faustnummer
07262957
ISBN
9788773851975
Antal sider
0

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer