Bog

Tempelriddernes arv

Af (
2007
)

Anmeldelse

Tempelriddernes arv af Steve Berry

Forrygende flot og underholdende spændingsroman, som med sin cocktail af tempelriddermystik, hemmelighedsfulde bøger, gåder og skattejagt er fuldt på højde med "Da Vinci mysteriet".

Forfatteren Steve Berry, som på dansk tidligere har fået udgivet "Romanovprofetien", er en af de helt store amerikanske forfattere med en lang række bestsellere bag sig.

Den tidligere amerikanske agent Cotton Malone, der har slået sig ned i København som antikvarboghandler, ser en tyv stjæle en taske fra Cottons tidligere chef i det amerikanske justitsministerium. Stephanie Nelle, som hun hedder, er netop kommet til København for at besøge Cotton, og da han med sit gamle instinkt i behold optager forfølgelsen af tyven, bliver han øjeblikkelig blandet ind i det, der siden skal udvikle sig til et hæsblæsende eventyr.

Tyven flygter nemlig op i Rundetårn, men da han indser, at han ikke kan undslippe, vælger han at hoppe ud. Der må altså være noget vigtigt i tasken, noget som er værd at sætte livet på spil for.

Så er spillet i gang, Cotton og Stephanie kommer i deres søgen efter svar - et svar som indbefatter forsvundne manuskripter og hemmelige bøger og hurtigt viser sig at have forbindelse til den gamle tempelridderorden - via København og Roskilde bl.a. til den sagnomspundne franske by Rennes-le-Chateau, Avignon og et gammelt kloster i Pyrenæerne.

"Tempelriddernes arv" er en af den slags bøger, man har svært ved at lægge fra sig. Den sindrige og indviklede handling er godt skruet sammen og krydres undervejs med autentiske historiske data og referencer til både tempelridder-litteratur, Bibelen og meget mere. De geografiske steder beskrives malende og levende.

Historien fortælles skiftevis af de involverede parter, både skurke og helte, og det er med til at gøre historien dynamisk og personerne mere vedkommende.

Kort sagt; bogen kan varmt anbefales.

Bogdetaljer

Forlag
Aschehoug
Oversætter
Per Vadmand
Faustnummer
26689090
ISBN
9788711292907
Antal sider
509

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer