Bog

Vejen til Emil Aarestrup

Af (
2016
)

Anmeldelse

Peer Aarestrup's fantastiske vej til forfaderen Emil Aarestrup

Peer Aarestrup har begået en aldeles fortræffelig og vel skrevet roman om en af Danmarks litterære national klenodier, poeten og lægen Emil Aarestrup, der tillige er en af Peer Aarestrups forfædre. Ud fra romanens titel, ”Vejen til Emil Aarestrup”, forventer man at få en indføring i dennes liv og en karakterisering af hans univers. Og man får så rigeligt netop begge dele. Emil Aarestrups søn, Carl, opsøger Emil Aarestrups ven, Edward Ludwig, i Brasilien, og beder ham skrive sin fars biografi, og så kører historien sådan set derfra. Det er lidt af en genistreg at lade en af bogens personer være den der skriver bogen om Emil Aarestrup, for så får man dobbelt valuta for pengene. Foruden Ludwigs researcharbejde med at samle stof til bogen hos forskellige personager og topografi-steder i bogen, er Ludwig jo også selv agerende og en del af handlingen, og er med i den samlede dialog om Emil Aarestrup. Det er morsomt at Peer Aarestrup mod slutningen af sin bog også lader forfatteren i romanen, Edward Ludwig, kalde sin bog for det samme som sin egen, ”Vejen til Emil Aarestrup”. En biografi om Emil Aarestrup ville blot kunne fremlægge diverse tørre sagsforhold og eventuelle formodninger om det man ikke ved noget om. Men i romanen kan man ud over dette tilføre liv og glød, og tage sig friheder, der får historien til at hænge sammen. I fem meget forskellige hovedafsnit, der hver indeholder mange behageligt små afsnit med overskrifter, skitseres så støt og roligt, og i et koncist og stramt sprogbrug, et billede af Emil Aarestrup, hvor vi i skildringerne kommer rundt i mange miljøer og flere egne af landet: Hans studentertids København, den henholdsvis ulykkelige og lykkelige embedstid i Nysted og Sakskøbing, og hans tid som stifts-fysikus i Odense (vel embedslæge for Fyn). Dertil er vi med i et ideligt rustikt rejseri. Og sluttelig rundes i eftermælet af med hans død. Emil Aarestrup er en mand der blæser på alle forhindringer (side 91), sine venners ven, dygtig velpolstret, en mand der er glad for mad og stærke drikke, elsker kvinder og udtrykker det smukt i sin poesi, en dygtig og stræbsom læge, der møder megen triviel modstand i sit embede, en skattet læge og ven på diverse herregårde, utro ægtemand og en ægtemand der lever i et ikke lykkeligt ægteskab med sin Caroline. Hans digteriske frembringelser kommer kun videre end til skrivebordsskuffen, fordi vennen Chr. Winther gør opmærksom på den. Man fornemmer, at Peer Aarestrup kender Emil Aarestrups poesi til bunds. Ikke mindre end 44 gange citerer han Emils digte eller bringer dem i sin helhed i romanen, idet han meget af tiden bygger en handling op med en retning hen mod digtet. Dette er ganske enkelt mesterligt gjort. Og har krævet et suverænt overblik over Emils poetiske gesamt-værk. Samtidig med romanens udgivelse har Peer Aarestrup i øvrigt på samme forlag som romanen er udkommet på, Medieforlaget i Spinderihallerne (Vejle), udgivet en bog med en række af Emil Aarestrups digte, som han sammen med sin nyligt afdøde ven, Jack Brøndum, har oversat til engelsk. En bog med mange års forberedelse bag sig, der bør få en god udbredelse som en diplomat for dansk kulturliv, og som burde uddeles i enhver kulturel udveksling i engelsksprogede sammenhænge. Digtene er meningsoversat og ikke på rim. Heldigvis, for det ville være en umulig opgave, og kræve en decideret gendigtning. Bogen kan måske ses som en kommentar eller et supplement til romanen eller omvendt? Projekterne klæder i hvert fald hinanden. Meget levende for mig står forfatterens beskrivelse af Emil Aarestrups deltagelse som læge i og omkring krigshandlingerne i 1849 i Fredericia og på baglandet Fyn. Her som overalt synes Peer Aarestrup at være godt inde i de samtidige faktuelle forhold; han lader en natpotte tømme ud fra åbent vindue i København, hestevognene rulle gennem pløre over det danske land og kirugerne forrette deres smertefulde indsats med amputation uden bedøvelse osv. I romanen lader forfatteren os høre om eller møde diverse samtidige kendisser, såsom Kierkegaard, fru Heiberg, generaler og godsejere/grever, og naturligvis digtervennen Chr. Winther, hvis veninde han selv begærer. Mon han virkelig har mødt H. C. Andersen i Odense, som han beskriver? Hvis ikke det er dokumenteret, så er det i hvert fald højst plausibelt. Levende står for mig beskrivelsen af Emil Aarestrups færden sammen med ynglingsdatteren Emma (han havde mange børn), hvis erotiske ungpige-aura og væsen han så fint beskriver. Emil beskriver hende selv som en 15 års lang og smidig pige med et knipsk fodskifte. Og Peer følger trop: ”Hun er sprælsk, spænder sin smidige ryg…”. Begge har en god iagttagelsesevne mht. den kvindelige ynde. Ellers er det erotiske smagsfuldt og nærmest diskret behandlet, uagtet det almene kendskab til Emil Aarestrup som erotikkens poet. Det er ikke noget Peer Aarestrup tværer rundt i. Man mærker der er lagt et kæmpearbejde i denne den 4. af Peer Aarestrups romaner, hvor forfatteren bare øser og øser af sin enorme biografiske viden om Emil Aarestrup, så bogen må få en standende plads i dansk Emil Aarestrup portrættering.

Bogdetaljer

Forlag
Medieforlaget i Spinderihallerne
Faustnummer
52694264
ISBN
9788799654383
Antal sider
316

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer