Bog

Vor tids helt

Af (
2013
)

Anmeldelse

Vor tids helt af Jacob Skyggebjerg

Stoffer, svigt og spanskundervisning. Forelskelse og forældre. Kriminalitet og klamme kælderrum. Det er historien om en ung mands liv på skyggesiden af Danmark.

Nu er det jo sjældent klogt at generalisere, men jeg vover alligevel at udtrykke, at jeg generelt er meget begejstret for nyere litteratur, som enten beskriver eller er vokset frem af det, vi med et lidt uklædeligt ord vil kalde ”Underdanmark”. Den sociale lagdeling, som nogle kæmper for at udligne, mens andre gør deres til at lagene skrider endnu længere fra hinanden, er en realitet, og mennesker kan have diverse meninger og fordomme om dem, som befinder sig ”et andet sted” end dem selv. Og det er så her, litteraturen endnu engang beviser sit værd, for gennem kunsten kan man få et indblik i de andre verdner, som eksisterer side om side med ens egen, og derved må man med jævne mellemrum sande, at fordommene (heldigvis) kan gøres til skamme. Jeg har et eksempel – det hedder Vor tids helt og er skrevet af Jacob Skyggebjerg.

Som der er en klar tendens til nu om stunder, deler forfatter og hovedperson navn – og sikkert også mere end det. I romanen møder læseren i hvert fald Jacob, som er rundet af en misbrugs-familie, og hvad det kan føre med sig. Eller sagt med andre ord: Drengen har alle gode grunde til at blive en skarnsknægt og en skiderik, hvilket han vel også bliver. Men – der findes altså også skarnsknægte og skiderikker i Danmarks øvre lag! Og desuden kan også både skarnsknægte og skiderikker have kønnere sider end som så.

Dér, hvor de mulige fordomme og den ucharmerende ’hvad sagde jeg’-holdning udfordres, er, når Jacob Skyggebjerg afslører sig som andet og mere end en rod. De små, men naturlige, episoder, som bryder det billede, man får af lømlen: ”Jeg har været inde ved marskandiseren og betale for en Steinbeckbog, jeg fik på klods et par dage før.” skriver han et sted. Og pludselig opstår et lillebitte link mellem Jacob og denne læser, som lige når at tænke: ”Fedt!”, inden Jacob driver videre i sit liv, og jeg driver videre i mit. 

I skærende kontrast til Jacobs skiftende bopæle, som ofte præges af en vis form for uhumskhed, står de naturbeskrivelser og –oplevelser, som han har i området omkring Horsens, hvor han stammer fra. Han har et blik og en lydhørhed for naturen, som man heller ikke umiddelbart ville forvente, hans almene tilstand taget i betragtning, men som jeg indledte med at skrive: Det ER ikke klogt at generalisere. Jacob er et begavet menneske med dårlige odds. Og heldigvis falder han heller ikke i selvmedlidenhedsfælden, som ellers kan være svær at komme udenom – tonen er usentimental og sådan-var-det-bare.

Vor tids helt er ikke en roman, der kommer til at stå som en uforglemmelig oplevelse for denne anmelder, men den er vigtig i sit indhold og typisk for sin tid. Forbandede ungdom, fristes man til at sige.

Originally published by Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.

Analyse

Skyggebjerg, Jacob - Vor tids helt

01.jun.14

Rablende billedmættet sprog, et usentimentalt blik og ætsende samfundskritik set fra "Underdanmarks" perspektiv - sådan er Jacob Skyggebjergs Vor tids helt.

Skrevet af cand. mag. Sidsel Sander Mittet, juni 2014


Samme år som den tidligere kuglestøder og nuværende folketingsmedlem, Joachim B. Olsen, stillede spørgsmålstegn ved anvendeligheden af begrebet fattigdom i en dansk kontekst, debuterede hele to unge forfattere med voldsomme beskrivelser fra dét, der kaldes Underdanmark - nemlig Yahya Hassan og Jacob Skyggebjerg.

Der er for så vidt intet nyt i beskrivelser fra den nederste del af Danmarks sociale hierarki. Allerede omkring forrige århundredeskifte skrev blandt andre Henrik Pontoppidan og Jeppe Aakjær skønlitteratur med dette udgangspunkt -  og i nyere tid har vi set det i 2002 med Jacob Ejersbos brutale skildring af Ålborg i Nordkraft, i Jonas T. Bengtsons voldsomme Submarino fra 2007 og igen i 2010 med beskrivelse af håbløsheden i Svendborg i Neden under af Mikael Josephsen.

Alligevel er Skyggebjerg, og for den sags skyld også Hassan, anderledes. De skriver nemlig ikke ”blot” en roman, men trækker en form for biografisk autencitet med ind i litteraturen. Vi taler sandt, påstår de - vi har selv oplevet det!

Selvfølgelig er både Hassans og Skyggebjergs værker først og fremmest fiktion - en digtsamling og en roman, men de er også noget mere -  noget virkeligere. Dette understreges blandt andet af forsidebilledet på Vor tids helt. Her poserer Skyggebjerg nemlig selv, oven i købet i bar mave og med bling, fuckfinger, joint og pistol i bukselinningen. Ingen skal være i tvivl - det her er Jacobs provokerende historie.

En hvid Volkswagen Vento som nougatis
På trods af den næsten overdrevne insisteren på koblingen mellem Skyggebjerg selv og romanens hovedperson er der dog ikke nogen tvivl om, at der virkelig er tale om skønlitteratur - om ikke andet markeres dette tydeligt af både sproget og stilen. Skyggebjerg har nemlig ikke skrevet en traditionel og nydeligt kronologisk opbygget roman, men et eksperimenterende værk, der vel bedst kan beskrives som en række korte prosatekster. Igennem disse brudstykker gives historien om en ung mands rejse fra det alkoholiserede, jyske barndomshjem over journalisthøjskolen i Århus til bunden af København.

Disse korte prosatekster er præget af en lyrisk sprogbevidsthed, der producerer et væld af overraskende billeder: Hendes stemme er en hvid tysk bjerglandsby, set fra toget R60457, der kører mellem Prag og Berlin, eller en hvid Volkswagen Vento med rustpletter ligner nougatis. Det interessante ved sådanne billeder er ikke kun deres slående originalitet, men i lige så høj grad den fornemmelse af rus, der videreformidles til læseren. Jegfortælleren selv befinder sig adskillige gange igennem værket i forskellige former for rus, som blandt andet også danner baggrund for de syrede mareridtsvisioner, hvor hovedpersonen forestiller sig selv som alien. Med billedsproget som medie får læseren chancen for at se verden på samme måde.

Denne teknik er kendetegnende for Skyggebjerg - ikke bare at formidle sit budskab gennem indholdet, men ligeledes gennem selve stilen.  Når han for eksempel i lange, kedelige og teknisk detaljerede passager forklarer processen omkring kageproduktion, giver det en næsten fysisk fornemmelse af det vanvittigt deprimerende i at arbejde med noget, som man i bund og grund finder meningsløst. På samme måde giver hans springende og associationsstyrede komposition en fornemmelse af en ung mand, hvis opvækst aldrig har givet ham ro og stabilitet. Stil og indhold følges altså ad, hvilket giver romanen en stor indre sammenhængskraft. 

En død fasan og en sumpet storby
Rent indholdsmæssigt lægger Vor tids helt sig et sted mellem en klassisk kunstnerroman (sådan var min vej til kunsten) og den beskidte realisme der, som allerede nævnt, kendes fra bl.a. Ejersbo og Hassan, og som er tydelig allerede i bogens åbning:

"Jeg er vokset op i en mødding med døden løbende om knæene. At blive bundet til køkkenstolen med lyseblå hampereb. At mærke sine kræfter forsvinde der. At acceptere tilværelsen."

Men selvom jegfortællerens barndom beskrives som alt andet end idyllisk, er det interessant nok aldrig hverken forældrene eller de andre enkeltpersoner, forfatteren langer ud efter. Personbeskrivelserne er generelt usentimentale og båret af en høj grad af accept. Samfundet derimod - det er dét, Skyggebjerg er efter.

I et interview i Information understreger han således, at bogen er et opgør med det kapitalistiske samfund, en kritik af og en sorg over det. Samfundskritikken er også tydelig i værkets skønlitterære virkelighed, hvor jegfortælleren igen og igen understreger at han blot er et produkt af et sygt samfund - et barn af finanskrisen, hungersnøden i Afrika, treholdsskiftet og fattigfirserne,

I samfundskritiske romaner ser man typisk en romantisk fascination af naturen, men ikke her. Selvom Vor tids helt indeholder et væld af smukke og ømme naturbeskriveler, er naturen ikke bare god - men ond og grim ligesom storbyen:

”En død fugl, en perlehøne eller fasan, traktordæk har tromlet den som en dej ud over vejen. Solen har fordampet væsken. Der er en sort kage af indtørret slim. Store spyfluer med bagkroppe af lyserødt kød, de glinser grønt og blåt som olie, kravler rundt oven i hinanden og stikker og suger i fasanen”.

På samme måde beskrives byen som en sump - grænsen mellem natur og kultur forsvinder. Dette afspejler endvidere romanens udkantssamfund, hvor al disciplin er forsvundet og erstattet af druk, ansvarsforflygtigelse og en ”alt kan være lige meget”-mentalitet.

Om Skyggebjergs syrede og samtidig ekstremt realistiske samfundsbeskrivelse vil gå over i litteraturhistorien, er svært at sige, men lige nu og her - i 2014 -  er den et relevant og interessant portræt af en side af Danmark, som de fleste nok helst vil glemme.

God fornøjelse.


BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af
bibliotekar Ellinor Laursen, Vejle Bibliotekerne.

LITTERATUR OM BOGEN

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 21/12 2013: Lena Masri: Der er ikke nogen lykkelig slutning).
Samtale med forfatteren i anledning af romanens udgivelse. 

Information
(heri 29/11 2013: Jannie Schjødt Kold: Hævnen over Jylland).
Interview med forfatteren om romanen. 

Jyllands-Posten

(heri 7/12 2013: Kasper Schütt-Jensen: Et barn af treholdsskiftet).
Interview i forbindelse med udgivelse af bogen. 

Politiken
(heri 29/12 2013: Marie Tetzlaff: Dengang jeg tog stoffer, havde jeg droppet alt om skrivning og livet).
Interview i forbindelse med udgivelse af bogen. Se link til artiklen på ForlagetGladiator.dk.

Anmeldelser i aviser

14/12 2013 Søren Kassebeer i Berlingske Tidende
13/12 2013 Tue Andersen Nexø i Information
12/12 2013 Jon Helt Haarder i Jyllands-Posten
12/12 2013 Mikkel Bruun Zangenberg i Politiken 
13/12 2013 Klaus Rothstein i Weekendavisen (se artiklen på Rothstein.dk)

Anmeldelser på nettet

Bogbrokken.dk
Michael Krarup: Jacob Skyggebjerg: Vor tids helt. 

Bogligt.dk
Philip Martinussen: Vor tids helt af Jacob Skyggebjerg - Livet er en rastløs dans på tomme ølflasker.

Forlagetgladiator.dk
Marie Tetzlaff: Dengang jeg tog stoffer, havde jeg droppet alt om skrivning og livet.  

LitteraturNu
Benedikte Gui de Thurah Huang: Rablende godt glittet - Jacob Skyggebjerg Vor tids helt. 

Rothstein.dk
Klaus Rothstein: White trash. Jacob Skyggebjerg romandebuterer med opdateret dansk dirty realism. Stormen i 2013. 

Links

youtube
Jacob Skyggebjerg læser op fra romanen Vor tids helt. Humoristisk animeret film.  

GENERELT OM FORFATTEREN

Artikler i aviser

Vejle Amts Folkeblad
(heri 15/5 2014: Flemming Linnebjerg: Det er for alvor slut med at lade sig undervurdere).
Samtale med forfatteren. 

Links

tv2.lorry.dk
Interview med forfatteren.

Bogdetaljer

Forlag
Gladiator
Faustnummer
50843777
ISBN
9788793128002
Antal sider
252

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer